


Din krop lyver ikke – forstå stress og find ro med mindfulness 
Et foredrag med faglighed, nærvær og konkrete redskaber til dig, der vil forstå og forebygge stress
Kender du følelsen af, at kroppen siger fra – før du selv gør det? At tankerne kører i ring, søvnen svigter, eller du reagerer med kort lunte og uro i kroppen?
Stress viser sig forskelligt, men kroppen lyver aldrig. Den fortæller dig, når noget er i ubalance – og det er muligt at lytte, forstå og handle anderledes.
Stress viser sig forskelligt, men kroppen lyver aldrig. Den fortæller dig, når noget er i ubalance – og det er muligt at lytte, forstå og handle anderledes.
I dette foredrag kombinerer vi ny viden fra lægevidenskaben med mindfulness og mental træning. Du får både indsigt i, hvad der helt konkret sker i kroppen, når du er under pres – og du lærer simple, effektive øvelser, du kan tage med dig og bruge i en travl hverdag.
Du vil blandt andet få:
- Viden om kroppens stressrespons: Hvad sker der fysiologisk og mentalt?
- Forståelse for hvorfor pauser og nærvær ikke er luksus, men nødvendighed
- En introduktion til mindfulness som metode til at skabe ro, overblik og bedre beslutninger
- Praksisnære mindfulness-øvelser, som du kan bruge allerede samme dag
Hvem står bag?
To erfarne fagpersoner guider dig igennem foredraget:
- Anette Hauskov Graungaard, læge, ph.d. og uddannet mindfulness-instruktør.
- Lise Lindvig, cand.polit., executive coach, karriererådgiver og meditationslærer.
Kom som du er – alle kan være med.



Beløbet overføres via MobilePay til 856741. Din plads er sikret, når vi har modtaget din betaling.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!