Det er i pauserne du bliver stærk!
Det er i pauserne du bliver stærk! Dengang jeg dyrkede intensiv motion, sagde min træner: ”husk at det er i pauserne du bliver stærk.
Det er her du restituerer og det ødelagte muskelvæv vokser sammen igen og bliver endnu stærkere end før. Pausen er helt afgørende for at din krop kan følge med. Lytter du ikke efter skal kroppen nok finde en måde at sige fra på”. Det samme tænker jeg gælder arbejdslivet. Pauserne er vigtige – både de lange som fx sommerferien og de kortere som en enkelt fridag, ligesom pauserne i løbet af en dag kan give dig et mentalt mellemrum hvor du for en stund slipper fokus på det du er i gang med og kommer i kontakt med dig selv. Du vender friskere og mere fokuseret tilbage. Jeg har lavet en lille åndedrætsmeditation til dig – jeg kalder den pauseknappen. Den tager 5 minutter.
#arbejdsliv #pauseknappen #meditation #stress
God fornøjelse!
Lise Lindvig