FÅR JEG DANSET NOK? GIVER MIT ARBEJDE MENING? FÅR JEG LEVET NOK?

Årsskiftet nærmer sig og det er for mig en tid, hvor jeg gør status over året, der går på hæld og ser frem mod alt det nye, der ligger foran mig.

Personligt skal jeg bruge lidt tid på at genkalde mig, hvad der egentligt skete i januar måned i år. Mange gange må jeg have min kalender frem. Det er for mig en god øvelse at se tilbage på året, der er gået. Hvordan har mit arbejdsliv formet sig, hvad med mit familieliv, relationer til venner, min personlige udvikling og meget mere?

Det giver mening for mig at få slået sløjfer på det som på en eller anden måde ”hænger” lidt. Som jeg i tankerne vender tilbage til, som noget jeg bør se på eller få gjort. Det kan være små ting som en bog, der er læst halvt færdigt eller en relation, som ikke fungerer og måske skal afsluttes eller arbejdes noget mere med.

Det giver energi at få det frem i lyset og set på – måske endda handle på det. Samtidig er det også altid hyggeligt og opløftende at se på året, der kommer. Hvad er mine ønsker for året, der kommer? Har jeg nogle områder, som jeg særligt gerne vil fokusere på? Hvordan er det med min bolig, min økonomi, mit arbejde? Får jeg levet, som jeg gerne vil? Får jeg danset nok? Har jeg de relationer, jeg gerne vil have? Giver det mening det der fylder mest i mit liv? Hvad er mine ønsker for det nye år, hvis muligt? Hvad kan det første lille skridt være på vej til mit ønske.

Hvis du kunne tænke dig at runde året af sammen med mig, så kan du deltage i mit online forløb:

”Indre ro, tydelig vision: Klar til et nyt år”

Forløbet giver dig en mulighed for at:

  • Runde dit år af på en god måde.
  • Giver dig klarhed ved at se tilbage på de vigtigste begivenheder i det forgangne år i forhold til dit arbejdsliv, dit kærlighedsliv og dine personlige udviklingsområder.
  • Vi skal se på din situation her og nu og sætte en intention for 2024 med fokus på de livsområder, som giver mening for dig.

Formen vil være mindfulness meditation, lette yoga øvelser, skrivemeditation og udveksling af erfaring, hvis du har lyst til at dele.

Forløbet er online. Det er den 30. og 31. december og den 1. januar alle gange kl. 13:00 – 15:00. Det koster 425 kr. at deltage som indbetales på mobile pay 856741.

Ved afbud senere en 2 dage før afholdelse af arrangementet refunderes deltager betalingen ikke.